Fra vugge til grav
Dåb
Som en naturlig del af menighedens arbejde, er det muligt at få medlem-mernes børn døbt
Ved dåb, tager præsten på besøg hos familien, og snakker betydning af dåben igennem, og forklarer hvordan det foregår i Sønderjyllands Frimenighed. En gudstjeneste med dåb, vil ofte være opbygget lidt anderledes end en almindelig gudstjeneste.
Ønsker man at få sit barn døbt, starter det med en kontakt til menighedens præst.
Gudstjeneste
3-4 søndage i hver måned (på nær juli) er der gudstjeneste.
De fleste gudstjenester har nogenlunde det samme indhold i form af:
– Tekstlæsninger og bøn
– Lovsangsafdeling
– Prædiken
– Nadver
Herudover er der hver gang en afdeling med plads til frit vidnesbyrd, fællesbøn, hilsner fra missionærerne eller noget helt fjerde.
Vore gudstjenesteledere er ikke ens, så derfor kan ovennævnte indhold godt have forskellig vægtning, og udformning.
Ved alle gudstjenester sker der også noget for børnene. Mange af søndagene er der børnemøde under prædikenen, i et lokale lige ved siden af vores Samlingssal. Andre søndage bliver der holdt et indslag for børn og junior i løbet af gudstjenesten.
Prædiketeksterne er sammensat ud fra et ønske, om at komme omkring mange emner over en årrække. Frimenighedens familieudvalg holder i løbet af året nogle gudstjenester, som ofte har en lidt anderledes form end de normale gudstjenester, og hvor der er vægt på at indholdet og prædikenen er for både børn, junior og voksne.
Konfirmation
Som en naturlig del af menighedens arbejde, er det muligt at få medlemmernes børn konfirmeret.
For at blive konfirmeret i Sønderjyllands Frimenighed forudsættes det, at man er døbt og at man følger menighedens undervisning, som foregår nogle fredag eftermiddage fra august til april, hvorefter der er konfirmations-gudstjeneste i maj (normalt 2. lørdag i maj)
I 2025 er det lørdag den 10. maj
Undervisningen foretages af menighedens præst, sammen med frivillige fra menigheden.
Ud over den lokale undervisning er der to lejre på landsplan som konfirmanderne også forventes at deltage i.
Bryllup
Frimenighedens præst foretager kirkelig velsignelse.
Menighedens præst har ikke vielsesmyndighed, men efter en borgerlig vielse, er det muligt, for par med tilknytning til Sønderjyllands Frimenighed, efterfølgende at blive ”kirkelig velsignet”. Det kan ske i menighedens normale lokaler eller en kirke efter nærmere aftale.
Kontakt menighedens præst for en snak om mulighederne.
Begravelse
Frimenighedens præst foretager kirkelig begravelse.
Det betyder at alle Frimenighedens medlemmer over 18 år, også er medlem af Evangelist Luthersk Netværk (ELN) begravelseshjælp, og derved kan modtage økonomisk tilskud ved begravelse.
Se yderligere om betingelser og forudsætninger på ELN´s hjemmeside.
Ved dødsfald kontaktes menighedens præst, for nærmere aftale om forløb og hvilken hjælp der er brug for.
Som bedemand kan der evt. henvises til HB Begravelse.